Brug af tabulatorer i tabeller i InDesign

Her er et lille trick, der kan spare dig for en usandsynlig masse tid, hvis du arbejder med tabeller i InDesign. Tilmed får du et lille bonus trick med.

 

Du kan arbejde med tabulatorer i en tabel på samme måde, som du normalt arbejder med tabulatorer. Problemet er bare, at hvis du forsøger at bruge tabulator tasten, så hopper tekstmarkøren til næste celle. Så hvad gør du så? Udover at du kan finde tabulator tegnet på tastaturet, så kan du også finde det under menuen Type> Insert Special Character> Other. Men hvis du skal bruge tegnet mange gange, så er det noget tidskrævende at skulle gennem disse menupunkter hver gang, og tegnet findes ikke som en genvej.

 

Men det kan du rode bod på. Under Edit> Keyboard Shortcuts kan du oprette en genvej til tabulator tegnet. Under punktet Product Area finder du punktet Type Menu og derefter Insert Special Character: Other: Tab. Find nu punktet Tables under Context. Derefter vælger du en ny genvej under New Shortcut. Det kunne fx være Shift+Alt+T som ikke er i brug i forvejen. Når du har gjort det, så er det bare at trykke OK, og gemme dit genvejs sæt under et nyt navn.

Find skrifttypen

Et andet problem når du arbejder med tabeller, er, at der heller ingen genvej er til at sammenflette (merge) celler. Men det kan du ordne på samme måde som beskrevet ovenover - altså ved at oprette en genvej til dette. Her skal du finde punktet Merge Cells under Table i Product Area.

 

Katalog produktion
Automatiseret
produktion af
kataloger og prislister
Farvestyring og workflow
Matcher skærm og
print farverne ikke? Få hjælp til farvestyring.
Support aftale
Er du gået i stå med opgaven?
Kom videre med en
support aftale
Rådgivning/undervisning
Arbejd hurtigere
og smartere med programmerne.
Advice|360   tlf: 23608433   mail: info@advice360.dk   CVR: 34567888