Det mener vores kunder

Her skulle der så stå en masse om, hvor dygtige vi selv synes, vi er. Men vi foretrækker at lade kunderne selv udtale sig.

 

VIA University College / Thorkil Rasmussen

Vi blev indført gradvist i stoffet, så alle kunne følge med, selvom det var et svært emne. Først ved tavlen, så ved skærmen og dernæst skulle vi selv prøve at kalibrere skærmene med hjælp fra underviseren. Det fungerede godt, og man kan vel sige, at jeg selv er blevet kalibreret. Jeg føler mig i hvert fald godt rustet, når jeg kommer rundt til vores grafikere for at kalibrere deres skærme. Tidligere skulle vi kommunikere en del frem og tilbage med trykkeriet om at ændre farver. I dag matcher farverne på skærm og printer langt bedre, og det har lettet grafikernes arbejde.

Vi fik en manual, når vi skulle kalibrere skærm og printer og den har været uundværlig i starten. Når jeg har siddet hjemme i virksomheden og skulle kalibrere, kunne jeg f.eks. lige slå op og se, hvordan profilerne nu skulle lægges ind. Og jeg bruger den faktisk stadig.

Vi fik lavet profiler til både InDesign og Acrobat, så når vores grafikere f.eks. skal lave foldere der skal gemmes i PDF, så kan de nu hive nogle foruddefinerede profiler frem, der er designet ud fra vores ønsker og behov. Det har gjort arbejdet nemmere for vores grafikere og fejlene er blevet færre, og så har vi fået minimeret, at der kommer prøver ud til kunderne, der ikke er orden. Det har gjort dem mere trygge og opgaverne bliver samtidig lavet hurtigere.

Graphic Designer AS3 Companies / Eva Ehler

Gert Laursen fra Advice|360 har undervist i Illustrator i AS3 Companies. Undervisningen har været meget kompetent og Gert har formået at tilpasse undervisningen til kursisternes behov. Det har været til stor gavn og glæde og lige præcis den slags undervisning faldt på et tørt sted. Vi kan klart anbefale Gert Laursen som underviser.

Hørkram Schulz Foodservice / Mine Bengtson & Cristina Lorenzen

Vi er meget glade for vores fotokursus gennem Advice|360 og pengene er godt givet ud, da vi nu er bedre rustet til tage produktfotos, portrætter og stemningsbilleder fra messer til vores markedsføringsmateriale.

Det har været fantastisk at blive undervist af en professionel "i huset" og med fotograf Christians kreative ideer og gennem hans linse, fik vi et helt andet syn på vores arbejdsplads. Med ny viden om blænde, lys og ISO ser vi vores, ellers så kedelige, lager-bygninger og kontorlandskaber i et helt nyt lys.

Vi fik mange rigtige gode råd og spændende fifs til, hvordan man med få midler kan få taget nogle flotte produktbilleder og med farveredigering – har vi nu flotte billeder til vores kataloger, der tager sig flot ud på linje med de professionelles. Desuden har vi også fået super god vejledning i indkøb af udstyr, så vi er godt dækket ind mange år ud i fremtiden.

Det skal helt klart prøves igen – snart!

Johnsen Offset / Helle Gorecki

Gert underviste vores grafiske afdeling i nyhederne i Adobe CS3. Kurset gav os nogle nye redskaber at arbejde med, og gamle redskaber blev genopfrisket. Gert viste os en række nye smarte og velvalgte funktioner i programmerne i forhold til det, vi arbejder med til dagligt, og selv for hærdede InDesign brugere var der nye fif og tricks at hente. Samtidig var han en letforståelig, inspirerende og engageret underviser.

Sundhedsrevolutionen / Oscar Umahro Cadogan

Takker, bukker, nejer og klapper. Det er satme nogle blærede flyers, I har lavet!

hvitvedjohansen grafisk / Ida Marie Johansen

Jeg har deltaget i kurser i InDesign og Dreamweaver hos Gert Laursen, Advice360, og bruger ham desuden ofte som Adobe-orakel i nødssituationer.

Gerts undervisning bærer præg af hans solide faglige baggrund og er velovervejet og gennemtænkt. Uv-målene er klart formulerede - både for det samlede undervisningsforløb samt for den enkelte undervisningsgang.
Det tilhørende uv- materiale er letforståeligt og meget brugbart som opslagsværk efter endt undervisningsforløb.

Gert er god til at møde de enkelte kursister på deres individuelle niveauer samt tilfredsstille deres forskellige faglige behov på en motiverende måde.

Jeg kan varmt anbefale Gert Laursen som underviser i Adobe-programmerne.

Frk. Eg Grafisk Design / Helle Eg Andersen

Selvom jeg har arbejdet professionelt og alsidigt med InDesign i 7 år formåede Gert at lære mig nye ting og optimere mine arbejdsprocesser. Han kender alle hjørner af InDesign, og han kender alle de problematikker, der kan opstå, når man arbejder med produktion af tryksager. Han er ganske simpelt et leksikon og tilmed et behagelig et af slagsen. Super godt kursus.

Bønnelycke Arkitekter Mdd / Stine Møldrup

Mit arbejde består i kreere tryksager fra annoncer, flyers, plakater, brevlinier til omfangsrige kataloger, brochurer, magasiner, manualer etc., og har derfor brug for at kende mine redskaber indgående.

Mit kendskab til InDesign er selvlært, et godt stykke af vejen, derfor betyder kurset hos Advice|360 at jeg får vished for, om jeg udnytter programmets muligheder, får rettet eventuel fejlbrug, får mere programviden samt inspiration til at søge alternative løsninger til allerede eksisterende opsætninger.

Ovennævnte hjælper mig til at skabe resultater der er gennemtænkte og gennemarbejdede, samtidig med at jeg arbejder mere effektivt og dermed hurtigere får afsluttet opgaverne.

Gert's utrolige kendskab til forståelsen af programmer generelt samt tryksagsproduktion, giver mig tryghed, i en konstant søgen efter at forbedre mig i forbindelse med opsætning og klargøring af tryksager.

Yderligere gør hans pædagogik indlæringen nem og hans evne til at møde sine deltagere, i deres behov, skaber interessante debater og diskutioner som giver mig mulighed for at vurdere og eventuelt revurdere mine arbejdsmetoder.

 

 

 

Katalog produktion
Automatiseret
produktion af
kataloger og prislister
Farvestyring og workflow
Matcher skærm og
print farverne ikke? Få hjælp til farvestyring.
Suport aftale
Er du gået i stå med opgaven?
Kom videre med en
support aftale
Rådgivning/undervisning
Arbejd hurtigere
og smartere med programmerne.
Advice|360   tlf: 23608433   mail: info@advice360.dk   CVR: 34567888